Kunne du godt tænke dig at bestige arbejdspladsens trapper uden at være helt forpustet, når du har nået toppen? Det kan virke meget uoverskueligt at forbedre sin form, men her bliver det gjort håndgribeligt. Herunder kan du få seks konkrete tips til, hvad du kan gøre for at komme i bedre fysisk form.
Tip 1: Vælg de rette kosttilskud
Først og fremmest bør du tage et kig på din kost og finde ud af, om der er noget, du mangler i din kost. Hertil kan du supplere med en smule kosttilskud, så længe du husker, at din ”rigtige kost” stadig skal være det primære i dit indtag.
Hvis du allerede tager forskellige kosttilskud, kan du undersøge, om der findes bedre eller billigere alternativer på markedet. Det kan du blive klogere på hos Fredesforslag.dk. Her kan du læse om proteinbarer, proteindrikke og meget andet.
Tip 2: Vær aktiv og hav det sjovt samtidig
Det absolut vigtigste tip, du får i denne artikel, får du lige her – hav det sjovt, mens du er aktiv. Hvis du rent faktisk lykkes med at få skabt nogle sjove og aktive vaner, vil det være superlet at vedligeholde den sunde livsstil. Det kan være, at du begynder at elske at spille fodbold, gå en tur med vennerne eller noget helt tredje.
Hvis du finder en aktivitet, du elsker, vil det slet ikke være svært – det vil nærmere være svært at holde dig væk.
Tip 3: Planlæg din kost
Du kan med fordel forsøge at planlægge din kost, hvis du gerne vil i bedre form. Her bør du fokusere på at lave en fast madplan med sunde og varierede retter. Det hæver nemlig sandsynligheden for, at du ikke kommer til at vælge de nemme og usunde fastfood muligheder, når du pludseligt ikke ved, hvad du skal lave til aftensmad.
Sørg for at strukturer din madlavning på en måde, du kan overskue og vedligeholde i lang tid.
Tip 4: Drop de dårlige vaner
Det lyder hårdt – men nogle vaner bliver nødt til at ryge ud ad vinduet, hvis du vil i markant bedre form. Det kan være et højt sukkerindtag, rygning eller lignende. Sørg for at trappe ned stille og roligt og find gode erstatninger, så du lettere kan vedligeholde din nye livsstil. Det er svært at droppe en vane – men det er lettere, hvis du finder sundere alternative vaner.
Tip 5: Lav en holdbar plan
Rigtig mange mennesker forsøger hvert år at lægge sit liv om, så de kan blive sundere. Det er desværre ikke alle, der lykkes med projektet. Det gør de ikke, fordi det er hårdt – meget hårdt.
Du kan dog give dig selv de bedste chancer, hvis du laver en holdbar og langsigtet plan. Spørg dig selv om dette:
Er det bedst at give mig selv 100% i seks uger eller 10% foreviget? Hvis du laver en langsigtet plan og en livsstilsændring, så behøver du ikke at gøre det hårdt for dig, så du skal leve i et sundhedshelvede. Lav nogle små ændringer – og oplev de store fordele over tid.
Tip 6: Allier dig med en ven eller et hold
Det sidste tip er, at du ikke bør gøre det alene. Det er meget lettere at lægge sit liv om og blive sundere, hvis du gør det sammen med en ven, en partner eller et familiemedlem. På den måde kan I støtte hinanden, når det er svært, og I kan fejre de små sejre sammen.