Oplev Danmark på to hjul

Kunne du godt tænke dig at bruge din cykel noget mere? Måske du har haft en gammel havelåge stående i skuret i flere år, som bare aldrig rigtigt kommer ud at køre. På de korte ture er det nemmere at gå, og skal du lidt længere, er bilen tiltalende. Hvis du gerne vil ændre lidt på det, kan du jo overveje, om du skal investere i en elcykel.

Med en elcykel får du et køretøj, der kan virke lidt mere overskueligt at tage, også selvom distancen måske siger 10 kilometer eller mere. Den ekstra hjælp, motoren giver dig, gør blandt andet, at du måske ikke bliver så svedig af at cykle, så du slipper for at være nødt til at tage et bad, når du for eksempel har taget cyklen på arbejde. Samtidig er en elcykel stadig fin motion og frisk luft, så det er med længder et sundere alternativ end at tage bilen eller en knallert.

Find den rette cykel

Der er i dag så stort et udvalg af elcykler, at du kan få lige præcis den, du godt kunne tænke dig. Det er vigtigt, at du vælger en cykel, der passer godt til dig. Du kan blandt andet kigge på, om du skal have en damecykel, der er let at stige på, eller om du gerne vil have en lidt mere raceragtig cykel. I dag laves der faktisk også mountainbikes med el, hvis det er noget, der kunne friste.

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilken størrelse og model af cykel, du skal have, er det en god idé at tage en tur forbi en cykelforhandler, hvor du kan få vejledning til at finde den rette. Forhåbentlig kan det gøre, at du kommer hjem med en cykel, der bliver brugt, og som du bliver glad for at have investeret i.